Zumba-instuktør, globetrotter og nybagt farmor
Der er fuld fart over feltet og høj intensitet når Janie Sørensen kombinerer både dans og fitness som zumba-instruktør. Der bliver holdt zumbafest i højt tempo med populære sange med god rytme, sved på panden og et smil på læben. Når Janie ikke bruger sin tid på udfordrende dansetrin, oplever hun forskellige kultur når hun rejser jordkloden rundt eller bruger tid med barnebarnet. Alt dette balancerer hun mens hun lever med type 1-diabetes.
Janie Sørensen har haft type 1-diabetes siden hun var 3 år gammel og har rundet 48 år med denne usynlige sygdom. Hun lever et meget aktivt liv og bruger en stor del af sin fritid i sportens tegn, hvor hun kombinerer sin kærlighed til dans og musik når hun mange gange om ugen stiller op som zumba-instruktør. Janie har haft en MiniMedTM 780G pumpe med GuardianTM 4 sensor i et år og oplever mere frihed og tid til at gøre lige, hvad hun har lyst til uden begrænsninger.
Sprøjter, kalibrering og nu autokorrektioner. At lære at give slip på kontrollen.
Janie har prøvet forskellige behandlingsformer for sin type 1-diabetes. Hun startede med sprøjter inden hun blev tilbudt en insulinpumpe. For 27 år siden da Janie tog beslutningen om at ville have børn fik hun tilbudt en Medtronic pumpe uden sensor, så hun kunne gennemføre 2 graviditeter. Med pumpen blev det hele en anelse nemmere end at give indsprøjtninger hele tiden men der var udfordringer med hensyn til hendes træning. For et år tid siden fik Janie tilbudt en MiniMedTM 780G pumpe, som efter hendes egne ord giver hende en masse ro og overskud i hverdagen ”Min diabetes fyldte meget mere før end den gør nu. Med MiniMedTM 780G ligger ansvaret stadig hos mig, men hvis jeg tager mellemmåltider og glemmer at få indtastet kulhydrater, hvilket sker i en travel hverdag med arbejde, mand, dyr, børnebørn og fritidsinteresser, så kan pumpen selv klare at få mit blodsukker ned igen. Jeg lægger ikke lige så meget mærke til mit blodsukker længere og det får ikke lov til at fylde så meget fordi pumpen langt hen ad vejen kan hjælpe med mange ting”
Med denne automatisering som MiniMedTM 780G pumpen giver, føler Janie også, at det er fantastisk, at hun skal gøre mindre fordi pumpen gør mere. Men det har ikke altid været lige så let at give slip ”De sidste to måneder har min Tid i målområdet været omkring de 90%, hvilket viser mig, at pumpen kan hjælpe mig meget. Det er fantastisk at kunne overlade det til min pumpe, men det var også det sværeste i starten. Det var svært at skulle give slip og ikke hele tiden korrigere eller rette ind men lade pumpen styre det. Men det lærer man og det fungerer rigtig godt og jeg er tilfreds. Jeg føler jeg har fået en nemmere hverdag med diabetes”.
”Jeg har mere overskud til at være Zumba-instruktør og gennemføre en hel træning”
I hendes fritid er Janie meget aktiv og er instruktør minimum 5 gange om ugen. Siden 2011 har Janie været zumba-instruktør og instruktør i HIIT (høj intensivitets interval træning). Det er kærligheden i at kombinere musik og dans, der er hendes store passion. MiniMedTM 780G pumpen gør en stor forskel for Janie ”Det giver mig mere ro og overskud til at træne og ikke bekymre mig om mit blodsukker bliver lavt. Nogle dage har jeg to træningshold i træk og her sætter jeg min pumpe på midlertidigt mål for at undgå mit blodsukker bliver for lavt, da jeg ved, at efter cardiotræning kan det godt ske”. MiniMedTM 780G pumpen har givet hende overordnet bedre muligheder for at gennemføre hendes træning ”Jeg er ikke lige så udfordret med de lave blodsukkerniveauer under træning længere, da pumpen selv korrigerer og jeg kan gennemføre en hel træning. Det gør, at jeg bedre kan fokusere på at undervise og mindre på at regulere min diabetes”.
I mange år har Janie levet et aktivt liv. Når hun ikke bruger tiden i træningsrummet, elsker hun også at snøre traveskoene og gå ture i naturen i smukke rammer, hvor der er lidt mindre fart over feltet og plads til ro og fordybning. Hun elsker at have naturen tæt på sin baghave ”I min fritid går jeg også rigtig meget, alt fra en kort tur til en 8km tur. Sådan nyder jeg den danske natur og det er fantastisk at have det så tæt på”.
Janie elsker at rejse og lader ikke sin diabetes begrænse sig
Janie har for nylig været i Mexico og elsker at rejse verden rundt ”Jo mere jeg kan rejse jo bedre. Det er fedt at se verden og min diabetes skal ikke begrænse mig med hensyn til at rejse”. Ved at rejse så meget som Janie gør, har hun også fået godt styr på, hvordan hun skal pakke og finde vej igennem sikkerhedskontrollen ”Det er en fantastisk følelse at kunne være ”almindelig” og ikke tænke på min diabetes og vide det hele bare kører. Min diabetes fylder ikke på min rejse. Det fylder tilgengæld når man skal pakke alle remedierne og have ekstra sensor og infusionssæt, ekstra insulin og blodstrimler med.” Når hun går igennem sikkerhedskontrollen, plejer Janie at tage pumpen frem og sætte den et visuelt sted på kroppen, så man kan se, hvad hun har med.
Janie har lært, hvordan hun rejser med sin type 1-diabetes uden at den fylder meget, hvilket giver hende en rigtig god rejseoplevelse ”Jeg synes, det giver mig ro, at jeg ikke skal bekymre mig lige så meget. Jeg har bare sensor, insulinpumpe og min telefon og så kan jeg styre mange ting”.
Hun har også et godt råd med på vej ”Det fylder også, at man skal være opmærksom når man for eksempel får sukkerfri sodavand når man er ude at rejse, da man ikke altid kan være sikker på, hvad man får serveret. Det kan man dog hurtigt se på sit blodsukkerniveau”.
Mere tid og frihed til bare at være Janie
Pumpen klarer også den måde Janie har valgt at strukturere hendes måltider og kost sammen, hvor hun ikke spiser morgenmad. Hun er helt tryg ved at pumpen kan klare dette ”Det betyder meget for mig, at pumpen kan autokorrigere, hvis det bliver nødvendigt når jeg spiser frokost og hvis man af og til spiser andet end det man plejer. Det kan være når man er ude at rejse, får skubbet tidspunktet for hvornår man spiser eller spiser flere kulhydrater end normalt”. Pumpens egenskab til at justere og korrigere, hvis hun ikke får nok insulin, betyder meget for Janie.
Hun mærker også, at hendes nattesøvn er blevet meget bedre ”Efter jeg kom på MiniMedTM 780G, får jeg ikke lige så mange alarmer om natten. Min mand vågnede ofte af alarmerne, men det er vildt fantastisk, at der er mere ro på om natten. Det er et skønt arbejdsredskab”
Janie er også for nylig blevet farmor og elsker at bruge tid sammen med sit barnebarn. Hun er rigtig glad for, at hendes nuværende behandling netop giver mere tid til det ”Jeg har fået mere tid i døgnet, som ikke handler om diabetes. Jeg skal bare fokusere på at være Janie og gøre det jeg har lyst til”
Indholdet og alle fremlagte oplysninger i denne brugerfortælling er udelukkende beregnet til din informative anvendelse og er ikke tænkt som en erstatning for professionel lægehjælp, diagnosticering eller behandling på nogen måde. Den fremlagte historie er erfaringer, som en bestemt bruger har gjort sig. Responsen på en behandling kan variere fra bruger til bruger. Tal altid med din læge angående oplysninger om diagnose og behandling, og sørg for at sikre dig, at du har forstået oplysningerne og kan følge dem nøje. Medtronic frasiger sig ethvert ansvar for alle former for skade, som måtte opstå, eller hævdes at være opstået, enten direkte eller indirekte, som følge af oplysningerne på hjemmesiden. Der henvises til produkternes brugsanvisning for en liste over indikationer, kontraindikationer, forholdsregler, advarsler og potentielle bivirkninger.
DK-IPT-2300025 @ 2023