Træning og ernæring med MiniMed™ 780G-systemet
For Anders Nilsson, en af vores 780G-brugere, er motion og en aktiv livsstil vigtig. I denne artikel deler han ud af sine egne erfaringer med træning som forhåbentlig både kan inspirere og hjælpe dig, der gerne vil i gang med træning.
Det er ikke altid nemt at dyrke motion når man har diabetes. Det kræver en del planlægning, både hvad angår indstillinger i pumpen samt kosten. Man skal være forberedt på, at det ikke altid fungerer som man ønsker det, men det er klart besværet værd. Efter min mening bliver man mere insulinfølsom og får bedre blodsukker, man får mere energi af at bevæge sig og det hjælper på psyken, siger Anders.
Jeg vil nu beskrive, hvordan mine pumpeindstillinger og kost kan se ud under forskellige træninger. Hver dag er dog forskellig, da en diabetiker er afhængig af mange forskellige faktorer, men nedenfor fremgår det hvilke "regler" jeg følger for at få success med min træning. Du kan teste hvad der passer bedst til dig og evt. tale med dit diabetesteam. Det, der virker for mig, virker måske ikke for andre.
Gennemførelse af træninger:
Halvanden time før træning sætter jeg et midlertidigt mål på pumpen. Jeg forsøger at spise lang tid før træning, så jeg har så lidt aktiv insulin i kroppen som muligt. Træning lige før frokost, før aftensmaden eller lidt senere på aftenen er de bedste tidspunkter for mig, da jeg ikke har så meget insulin i kroppen. Ved at indstille det midlertidige mål på pumpen får jeg ikke autokorrektionsdoser i denne tidsperiode. Hvis ikke, er risikoen at pumpen vil forsøge at få blodsukkeret ned og udskyde mængden af aktivt insulin for at nå målværdien inden træning, hvilket er uheldigt, når træningen begynder.
Jeg arbejder ofte på at have en lidt højere blodsukkerværdi, omkring 10 mmol/l, inden jeg starter træningen, da jeg ved, at mit blodsukker falder når jeg starter med træningen. Det er dog lidt forskelligt alt efter hvilken type aktivitet jeg laver. Løb, padel, gåture, fodbold, floorball mv. betyder ofte, at mit blodsukker falder ret kraftigt under selve træningen. Under disse aktiviteter er det vigtigt, at jeg forbereder mig godt, og at jeg under træningen spiser nogle hurtige kulhydrater for ikke at gå for lavt. Efter disse træninger, slukker jeg for det midlertidige mål i pumpen, og ret ofte skal jeg fylde op på insulin fordi kroppen kræver det.
Løb er normalt den aktivitet, der mærkes længst tid på blodsukkeret. Det hjælper kroppen med at holde blodsukkeret nede, hvilket føles godt. At være insulinfølsom får mig virkelig til at føle mig godt tilpas. Umiddelbart efter træningen slukker jeg normalt for midlertidlig-målet. Hvis jeg har haft et midlertidigt-mål i længere tid og er færdig med træningen, plejer jeg også at fylde op med lidt insulin, da blodsukkeret har en tendens til at stige efter træningen. Jeg plejer dog at være forsigtig med dette.
Hvis jeg styrketræner uden for mange pulsløftende aktiviteter, behøver jeg ikke sætte mit blodsukker så højt før træningen, men jeg forsøger at holde mit blodsukker på omkring 7-8 mmol/l. Så behøver jeg heller ikke at spise så mange kulhydrater under træningen. Blodsukkeret bliver dog normalt påvirket på en god måde i et stykke tid efter disse træninger, hvilket er godt. Ved styrketræning sætter jeg som regel midlertidig mål på pumpen, men normalt behøver jeg ikke at spise ekstra kulhydrater under disse træninger. Efter træningen slår jeg midlertidig målet fra.
Jeg har både løbebånd og crosstrainer derhjemme og dem bruger jeg ret meget om aftenen, når jeg ikke har fået motion i løbet af dagen eller har spist lidt "federe" mad, som kroppen skal arbejde ekstra for at nedbryde. Motion er i sig selv et mirakel for blodsukkeret. Pumpen autokorrigerer hele tiden for at sænke blodsukkeret og så kan det være rart at træne lidt for at nå bedre blodsukker, så kroppen har det godt.
Brugen af Apple Watch sammen med mobiltelefonen og pumpe har også gjort det nemmere at flytte rundt, da jeg får notifikationer på hvordan blodsukkeret bevæger sig ved at kunne se dette direkte på uret. Så kan du fylde op på kulhydrater i tide, så du ikke skal afbryde træningen.
Jeg har ofte shorts eller løbetights på, når jeg træner. Når jeg køber nye shorts/tights, sørger jeg altid for, at der er en lomme i dem, som pumpen passer i, og at pumpeslangen rækker til, at den virker. Det er ikke altid nemt at finde, men hvis du scanner markedet, finder du noget der passer til dig. De seneste år har jeg købt shorts fra Nike, da løbeshorts har en lomme bagpå.
Kosten kombineret med træning:
Jeg skal spise mad som pasta/ris/bulgur eller lignende inden træningen for at blodsukkeret holder sig på et stabilt niveau.
I løbet af træningen plejer jeg at fylde op med juice/druesukker/sodavand mm. for at holde blodsukkeret oppe. Mængden af kulhydrater afhænger helt af, hvilket niveau mit blodsukker er på, og hvor længe jeg skal træne.
- Til en times padel har jeg ofte en 33cl flaske juice med, som jeg drikker i pauserne.
- Under en løbetur på 30-60 minutter spiser jeg normalt dextrose, da det er nemmere at tage under selve træningen. Jeg tager normalt omkring 2-3 tabletter hvert 15. minut. Ved løb medbringer jeg altid en løberygsæk med 2 normale sodavand á 33cl som reserve, hvis blodsukkeret falder for meget.
- For at få mest ud af træningen, skal jeg fylde op på kulhydrater, før pumpen indikerer, at blodsukkeret er på vej ned. Ellers er der risiko for, at blodsukkeret falder for hurtigt.
- På længere gåture spiser jeg normalt dextrose, men gør det ud fra de glukoseværdier pumpen angiver, jeg har.
Tips til bedre blodsukker om natten:
På det seneste er jeg holdt op med at spise så mange kulhydrater om aftenen inden jeg går i seng. Jeg plejede at spise sandwiches samt noget frugt, men efter at have stoppet dette og i stedet spist nogle grøntsager, f.eks. gulerødder eller lignende for at mætte min mave, har jeg haft et meget stabilt blodsukker om aftenen og natten, hvilket gør at jeg nu sover meget bedre. Selvom pumpen gjorde sit arbejde, virkede den ikke optimalt omkring klokken 23.00, hvor jeg på det tidspunkt plejede at få højt blodsukker, men med denne justering af indholdet i mine måltider om aftenen, er resultatet blevet fantastisk.
Indholdet og al information præsenteret i denne brugerhistorie er kun til din information og er ikke beregnet til erstatning for professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling på nogen måde. Den præsenterede historie er en specifik brugeroplevelse. Responsen på en behandling kan variere fra bruger til bruger. Kontakt altid din læge for information om diagnose og behandling og sørg for, at du har forstået informationen og kan følge den nøje. Medtronic fraskriver sig ethvert ansvar for skader, der måtte opstå eller påstås at være opstået, enten direkte eller indirekte, som følge af oplysningerne på webstedet. Se produkternes brugsanvisning for en liste over indikationer, kontraindikationer, forholdsregler, advarsler og potentielle bivirkninger.
DK-IPT-2400004 ©2023 Medtronic