SPORT OG DIABETES: EN NØDVENDIG KOMBINATION

Ville det ikke være fantastisk, hvis starten af en artikel, et indslag, eller en henvisning til diabetes og sport altid startede med den samme sætning, “Personer, der har diabetes, kan dyrke sport på samme måde og på samme niveau som alle andre.”

Med udgangspunkt i denne revolutionerende tanke ved vi nu, at personer, der har diabetes, bliver opfordret til at tilpasse diabetes til sport og ikke sport til diabetes.

Træning har mange fordele for personer, der har type 1 diabetes, som f.eks. bevaring af knoglemassen, vægtkontrol, forbedret blodomløb, reducering af risikoen for hjertesygdomme og stress. Fordelene er endnu større, hvis aerobiske øvelser kombineres med muskelstyrkende øvelser. Selvom der er mange positive ting ved fysisk træning, er det nødvendigt at huske på, at enhver form for sport skal foregå gradvist stigende og i samråd med dit diabetesteam.

Når du vælger en sport for at holde dig aktiv, er der nogle vigtige forhold, som personer med diabetes skal huske på. Forskellige former for sport, herunder intensiteten og varigheden, kan påvirke dine blodsukkerniveauer på forskellig måde. Du finder måske ud af, at en bestemt type sport kan sænke eller forøge dine blodsukkerniveauer. Derfor skal du jævnligt måle dit blodsukker og finde ud af hvilke sportsaktiviteter eller motionsformer, der er bedst for dig. Der er nemlig også den individuelle faktor - selvom en bestemt type træning eller sport sænker dit blodsukkerniveau, betyder det nemlig ikke, at dette vil være gældende for alle, der har type 1 diabetes. Vi er derfor nødt til at udvikle strategier, som passer til den enkelte situation.

Anbefalinger til justering af insulinbehandling, når du er aktiv

Brug af kontinuerlig glukosemonitorering som et værktøj, når du er aktiv

Høje og lave blodsukkerniveauer kan især være udfordrende før, under og efter træning og sport. Brug af et system til kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) kan være en stor hjælp til at styre blodsukkerniveauerne, fordi systemet giver et præcist billede af, hvad der sker med sensorglukoseniveauer (SG-niveauer) under aktivitet. Med disse informationer er det meget nemmere at se, hvornår du har behov for mere eller mindre insulin og/eller hvor mange kulhydrater, der skal spises.

Derudover kan CGM-systemer give advarsler, når SG-niveauerne falder eller stiger hurtigt. Når du har disse informationer, kan du hurtigt foretage de rigtige handlinger for at løse et muligt problem, som måske hæmmer dine præstationer.

Insulinpumper med CGM-systemer kan gå et skridt videre. De kan stoppe eller reducere insulinafgivelse, når de registrerer, at dine SG-niveauer falder til under et fastsat niveau. Dette reducerer risikoen og hyppigheden af antallet af hypoglykæmiske hændelser.

Brug af RECORD-retningslinjen, når du er aktiv

De følgende anbefalinger er taget fra RECORD-vejledningen, som anbefales af Spanish Society of Endocrinology and Nutrition (SEEN).2

For personer, der behandler deres diabetes med insulin, kan det være nødvendigt at justere insulinmængden, når de træner. Den bedste måde til at finde den insulinmængde, der skal justeres, vil være baseret på de resultater, der indhentes gennem glukosemonitorering før, under og efter træning. Så nøglen er tidlig monitorering. De ændringer, der skal foretages, kan være de følgende:

• Hvis træningen foregår før måltider (morgenmad, frokost og aftensmad), er det normalt ikke nødvendigt at foretage ændringer hos patienter, der er i behandling med flere daglige doser, da insulinniveauet er lavt, eller der kun behøves et mindre supplement, som f.eks. 10 g kulhydrater, før træningen.
• Omvendt, hvis træningen foregår efter måltider (inden 4 timer før indgivelse af hurtigtvirkende insulin, eller inden 2 timer, hvis det er hurtigtvirkende analog insulin), skal den foregående insulindosis reduceres med ca. en tredjedel, eller der skal indtages et supplement, 10-20 g kulhydrater for hver 30 minutter med fysisk træning.
• Patienter, der er i behandling med to daglige doser langsomtvirkende insulin med eller uden hurtigtvirkende insulin, behøver måske ikke at foretage ændringer, eller de kan spise en mindre mængde ekstra kulhydrater, hvis træningen foretages på tom mave eller før aftensmaden.
• Hvis træningen foregår om morgenen eller efter aftensmaden, skal den hurtigvirkende insulindosis før træningen reduceres med en tredjedel, eller der skal spises ekstra kulhydrater, hvis der kun indgives langsomtvirkende insulin.
• Endelig, hvis træningen foregår om eftermiddagen, skal du spise 10-20 g kulhydrater for hver 30 minutter med træning (f.eks. et forøget mellemmåltid) eller, selvom det er mere komplekst, nedsætte dosen af langsomtvirkende insulin om morgenen med 15-25% og forøge dosen af hurtigtvirkende insulin med 10-15%.

Kort sagt, sportsudøvelser og fysisk træning er vigtig for personer med diabetes, uanset alder eller diabetestype. Dog skal sport- og træningsprogrammer drøftes, udformes og monitoreres i samarbejde med dit diabetesteam.

Henvisninger

1. American Diabetes Association. Standards of Medical Care in Diabetes-2016 Abridged for Primary Care Providers. Clin Diabetes. 2016;34(1):3-21.
2. Gargallo-Fernández M, et al. Recomendaciones clínicas para la práctica del deporte en pacientes con diabetes mellitus (Guía RECORD). Grupo de Trabajo de Diabetes Mellitus de la Sociedad Española de Endocrinología y Nutrición (SEEN). Endocrinol Nutr. 2015;62(6):73-93.