Skip to main content

Smarte snacks til diabetes

« WeCare Blog | Januar 15, 2016 |
Mad og drikke
snacking_with_diabetes_minimed_care_medtronic

Er du en af dem, som fra tid til anden rækker ud efter småkager, chokoladebarer eller en pose fedtet chips, når sulten melder sig? Du må ikke lade sulten spolere din diabetes diæt. Sunde snacks kan være med til at optimere din blodsukker, støtte din diabetesdiæt, give dig et energiløft og bidrage til at du undgår overspisning. Antallet af snacks som du skal spise, afhænger af din individuelle diabetestyring og dit behov for madplaner.Her er 5 tips for smart snackspisning, som måske kan være til en hjælp.

  1. Det hele starter med forståelsen af, hvordan din krop reagerer på insulin og kulhydrater.

    For at undgå farlige stigninger og fald i blodsukkeret, er det vigtigt at være sig bevidst om typer og mængder af kulhydrater, som du spiser. Nogle kulhydrater kan forårsage større blodsukkerstigning end andre - eksempelvis vil mad og drikke, såsom hvedemelspasta, brød og brussende drikke, kunne give større blodsukkerstigninger. Glem ikke at tælle kulhydrater i din hverdag og til din medicindosering.

  2. Planlæg i forvejen

    Det er ikke let, men prøv at modstå fristelsen til at løbe hen til den nærmeste kiosk eller automat. Pludselig sult kan forhindres med forberedelsen af sunde snacks, som medbringes på arbejde, i bilen eller i tasken. Ikke blot vil de forberedte sunde snacks hjælpe med at styre dit blodsukkerniveau, de gavner ligeledes pengepungen og taljemålet.

    Sørg for at medbringe sunde variationer, såsom mandler, hårdkogte æg og blåbær, gem tilberedt råkost i køleskabet (den er nemmere at spise, hvis den er klar - prøv med en dip med lavt fedtindhold).

    Undgå usunde snacks, som er rige på kalorier og fedt, såsom chips og småkager. Hvis der altid er mad til rådighed på arbejdet, så undgåes tankeløs spisning af snacks ved at holde din pause et andet sted, eller ved at spise dine medbragte sunde snacks.

  3. Vælg de rigtige snacks

    Se efter snacks, der hjælper med at opnå dit daglige kulhydratmål og som samtidig falder i din smag. Med mindre du har lavt blodsukker, skal sunde snacks dannes af en kombination af proteiner og kulhydrater, for eksempel et æble med jordnøddesmør, grove kiks med fedtfattig ost eller fedtfattig hytteost som ikke vil medvirke til blodsukkerstigning og som vil mætte dig i længere tid. Et æble eller en appelsin eller 15 mandler er blot nogle få eksempler på mulige sunde snacks.

  4. Hold øje med dine portioner

    Portionsstyring er nøglen og uden den, kan småbidderne ende med at indeholde lige så mange kalorier som et måltid, lave ravage i dit blodsukker og øge din vægt. Snacks, der er forberedt i forvejen i individuelt tilpassede mængder kan hjælpe med at styre din portioner.

  5. Spis snack med omtanke

    Tænk før du spiser. Er du virkelig sulten eller skyldes det kedsomhed? At gumle tankeløst når man keder sig eller foran fjernsynet, er en sikker måde at skaffe sig unødvendige kilo og samtidig forstyrres din diæt og din diabetesstyring. Dette betyder ikke, at du aldrig må spise din favoritsnacks, mens du ser fjernsyn, blot du vælger en sund variant i en individuelt tilpasset portion.


Vil De dele Deres historie med andre? Vi vil blive glade for at høre om den. Kontakt os.