Lær dine pårørende hvad der støtter og ikke-støtter dig med diabetes
En af de sværeste ting ved at være diabetiker i et forhold er, at du skal lade disse mennesker holde af dig. Det er ganske vist ikke deres sygdom, så hvorfor skulle min diabetes påvirke dem? Men at holde af os er at bekymre sig om vores velbefindende på samme måde, som vi bekymrer os om deres.
En af de sværeste ting ved at holde af en person med diabetes er, at den støtte, som de instinktivt gerne vil give os, ikke nødvendigvis er den støtte, som vi gerne vil have. Ja, måske føles det slet ikke støttende! De har ikke diabetes, så de forstår ikke altid, hvordan man støtter diabetikere på den bedste måde.
Uanset hvor tæt du er knyttet til en person med diabetes, er det nemt at glemme, at arbejdet med at styre sygdommen aldrig hører op.
Det er her, at vi skal lære dem, som holder af os, hvordan de kan støtte os. Tiden er kommet til eftertanke og konstruktiv tænkning om, hvad der ville føles støttende. Vi kan ikke bede dem om ikke at holde af os, men vi kan bede dem om at udtrykke deres kærlighed på en anden måde.
5 trin til at lære din familie at tale om og støtte op om din diabetes
- Lav en liste over ting, som din nærmeste familie gør eller siger om din diabetes, som føles meget nedslående, eller som sårer eller stresser. Skriv dem ned på et stykke papir, vær konkret og forklar tydeligt, hvordan sætningen eller udsagnet får dig til at føle. Når du deler listen med dine nærmeste, skal du huske at være hensynsfuld, når du giver udtryk for dine følelser!
- Tænk nu på mindst én ting, som dine nærmeste kan gøre for at støtte dig og din sygdom på en måde, som du oplever som støttende!
For eksempel:
- Du vil meget gerne kende kalorietallet, når de laver mad til dig, så du kan dosere din insulin korrekt. De kan taste ingredienserne ind på for eksempel MyFitnessPal.com for at få oplysninger om ernæringsindholdet, eller de kan skrive dem ned på et stykke papir og så selv regne tallet ud. Det er under alle omstændigheder en stor hjælp!
- Når dit blodsukkerniveau er højt eller lavt, kan du forklare dem, at det faktisk er mest støttende, hvis de bare siger: ”Er der noget, jeg kan gøre?” eller ”Det må være meget frustrerende. Jeg ved, at du arbejder hårdt hver dag på at styre dit blodsukker!”
- Hvis du er teenager, har dine forældre ret til at vide, at du tager din insulin og at der ingen fare er på færde. I kan aftale en måde, hvor du tjekker med dem hver dag. I stedet for at spørge ”Hvad er dit blodsukkerniveau?” straks når du kommer hjem, kan du foreslå dine forældre, at du hver aften lige før spisetid fortæller dem, om du har haft en god dag med din diabetes, eller om der har været problemer i løbet af dagen. Det svar, der støtter mest, kan være: ”Hvis du gerne vil tale om det, vil jeg gerne hjælpe dig med at se på tallene og finde ud af, om vi kan ændre nogle ting, så du får en god dag i morgen.”
Artikel skrevet af Ginger Vieira.
Ginger Vieira har haft type 1 diabetes og cøliaki siden 1999 og fibromyalgi siden 2014. Hun er forfatter til bøgerne: “Dealing with Diabetes Burnout", “EmotionalEating with Diabetes” ,“Your Diabetes Science Experiment" & ”Pregnancy with Type 1 Diabetes: YourMonth-to-Month Guide to Blood Sugar Management”. Ginger er også chefredaktør hos DiabetesDaily. Hun besidder en universitetsgrad i professionel skrivning og har en baggrund indenfor kognitiv coaching, video blogging, rekordsættende konkurrencedygtig powerlifting, personlig træner, ashtanga yoga og motiverende foredrag.
De synspunkter og meninger der kommer til udtryk i denne artikel afspejler alene patientens råd og erfaringer. For yderligere information om Medtronics officielle anbefalinger og vejledning om brugen af Medtronics produkter, henvises der til brugermanualer og/eller kontakt gerne Medtronic eller din diabetesbehandler ved behov.
- Når alle er rolige, og i ikke er på kant med hinanden, kan du dele din liste over ting, som ikke føles støttende, og derefter fortælle dem, hvad der ville føles støttende. Du kan starte med at sige: ”Kan vi snakke lidt om min diabetes? Jeg er klar over, at I holder af mig, men nogle gange oplever jeg ikke jeres bekymring som støttende.”
- Opstil et nyt sæt grundregler for, hvornår du behandles på en måde, der ikke føles støttende. I stedet for at blive vred kan du sige til personen, som holder af dig: ”Mor, jeg er klar over, at du elsker mig, og at du bekymrer dig om mit helbred, men det du lige sagde, føles ikke støttende.”
- Og bed derefter dine nærmeste om at tænke på nye måder til at udtrykke deres frustration eller bekymring over din velfærd. I stedet for at plage dig eller skælde dig ud eller gå helt fra snøvsen kan de for eksempel sige: ”Skat, jeg elsker dig, og jeg er bekymret over dit blodsukkerniveau. Lad os snakke lidt om din diabetes senere i dag, når du er klar?”
- Husk, I er alle på samme hold. Vi ønsker alle sammen det samme: Et sundt liv med diabetes for dem, som har den pokkers sygdom! De fleste i vores nærmeste omgangskreds har ikke diabetes, så vi skal lære dem, hvordan kærlighed til diabetes ser ud ... Fordi det er godt at være den, der modtager kærlighed!