Hvad er forskellen mellem glykæmisk indeks og glykæmisk load?

De fleste har før hørt om begrebet glykæmisk indeks. Det er dog ikke sikkert, at de også kender til den mindre kendte slægtning til det glykæmiske indeks, glykæmisk load. Hvis du lever med type 1-diabetes, kender og forstår du nok mere om alt glykæmisk end gennemsnitsmennesket. Forskellen mellem glykæmisk indeks og glykæmisk load samt de nærmere detaljer kan dog alligevel være et mysterium. Lad os prøve at dele dem op i mere letfordøjelige dele.

Glykæmisk indeks

Selvom de er beslægtet, er der lidt forskellige definitioner på glykæmisk indeks og glykæmisk load. Det betyder, at målene kan bruges på hver sin måde. Det glykæmiske indeks (GI) er en rangordning fra 0 til 100, der viser, hvor hurtigt kulhydrater fordøjes og optages i blodbanen. Føde- og drikkevarer med et højt GI nedbrydes hurtigt efter indtagelsen og optages derefter hurtigt i kroppen. Blodsukkerniveauet (BG-niveauet) kan stige hurtigt, efter at du har indtaget fødevarer med et højt GI. Omvendt fordøjes og optages fødevarer med et lavt GI langsommere. Det medfører en langsommere og nogle gange mindre påvirkning af dit blodsukker.

Der er et par ting, som kan have indflydelse på mad og drikkevarer, herunder:

• Kulhydrattypen. F.eks. har de simple kulhydrater, som man finder i sukkerholdige fødevarer og drikkevarer, generelt et højere GI end komplekse kulhydrater i f.eks. pasta.
• De andre komponenter i din mad, herunder fedt, protein og fibre. Tilstedeværelsen af disse tre næringsstoffer kan sænke det glykæmiske indeks i en fødevare og bidrage til at afbøde, at blodsukkeret stiger efter et måltid.
• Måden, som maden blev tilberedt og behandlet på, eller endda hvor moden en frugt eller en grøntsag var, da den blev spist.

Glykæmisk load

Det glykæmiske indeks er nyttigt, når det drejer sig om at hjælpe dem, der lever med type 1 diabetes, med at vælge sund mad, men det har sin begrænsning. GI beregnes ud fra 50 g fordøjelige kulhydrater i en bestemt mad- eller drikkevare. Reelt spiser vi dog ikke altid 50 g kulhydrater i et måltid eller et mellemmåltid. Her kommer glykæmisk load ind i billedet.

Glykæmisk load (GL) tager informationen fra GI, men bruger den til portioner af forskellige fødevarer i forskellig størrelse. Dette giver os en mere nøjagtig idé om, hvordan en ret (eller en drikkevare) evt. kan påvirke dit BG. Med andre ord kombinerer GL den aktuelle mængde kulhydrater i en portion mad, med hvor hurtigt den hæver blodsukkeret. På denne måde kan det være en mere brugbar måde for personer med type 1-diabetes, når det drejer sig om at håndtere portionsstørrelserne af kulhydratrige fødevarer. Et lavere GL har ikke så akut en indvirkning på blodsukkeret sammenlignet med fødevarer med et højt GL.

Selvom det ikke er kompleks aritmetik, så kræver det dog lidt matematik at udregne GL. GL beregnes ved hjælp af følgende formel:

GL = GI x kulhydratindhold(g) / 100

Altså, GL er lig med GI gange en fødevares kulhydratindhold i gram, divideret med 100.

Her er et eksempel:

130 g kogte hvide ris indeholder ca. 40 g kulhydrater. Hvide ris har en GI på 85. Derfor er GL:

85x40/100 = 34

Dette kan måske hjælpe dig med at vælge mellem hvide ris og f.eks. 200 g couscous, som indeholder 45 g kulhydrater. Hvis couscous har en GI på 60, er GL = 60x45/100 = 27. Denne lavere GL-værdi indikerer, at der vil være en mindre dramatisk indvirkning på dit blodsukker, hvis du vælger couscous, sammenlignet med 130 g hvide ris.

Afsluttende bemærkninger

Det er godt at forstå, hvordan bestemte føde- og drikkevarer kan påvirke dit blodsukker, når det drejer sig om at kontrollere din type 1-diabetes. Det er dog vigtigt, at du ikke kun fokuserer på GI eller GL, men også at du sørger for at spise en sund og afbalanceret kost. Med kulhydrattælling, insulindosering og GL er der en masse matematik involveret i at leve med type 1-diabetes! Heldigvis har du din diabetesbehandler til at hjælpe dig plus et væld af apps og online-beregnere.

DK-IPT-2300002