Forårsrengøring: Insulinpumpe og CGM
Forår, forår, kom nu snart! Mens mange så småt er ved at tænke på forårsrengøring af huset, tænkte vi, at tiden var kommet til at kigge nærmere på, hvordan du gør din pumpe og CGM ren.
Nu hvor foråret så småt er på vej, så taler vi ofte om forårsrengøring. Her tænkes der normalt på rengøring af hus, have m.v. Vi rydder op i vores omgivelser, lufter ud og skaber lys i vores hjem og fejrer, at nu er de lange og mørke vintermåneder ved at være forbi. Hvad med også, at gøre din pumpe og CGM ren?
Normalt er pumpen fin ren, fordi den bæres i et flot hylster, men jeg har en gang imellem måttet gøre den ren, når jeg ved et uheld har fået lidt creme på den eller spildt lidt spaghettisovs. Så kan det ifølge Brugervejledning til MiniMed 640G-systemet være nødvendigt at gøre pumpen ren. Lad os prøve at se på det.
Følg disse trin:
- Vask hænderne grundigt.
- Fugt en klud med en sæbeopløsning af vand og et mildt vaskemiddel, og tør din pumpe af udvendigt. Du må ikke skylle pumpen under hanen eller lægge den i blød i væsker.
- Tør pumpen med en ren, let fugtig klud for at fjerne resterne af sæben.
- Tør efter med en ren klud.
- Hold altid kammeret og batterirummet tørt. De må ikke komme i kontakt med fugt.
- Brug en renseserviet til at desinficere pumpen.
- Brug en tør, ren vatpind af bomuld til at fjerne eventuel ir fra batteriet på dækslet til batterirummet og i selve batterirummet.
Du må ikke gøre pumpen ren med:
- Organiske opløsningsmidler såsom tændvæske, neglelakfjerner, fortynder til maling eller smøremidler
- Rengøringsmidler som fx Ajax eller andre lignede rengøringsmidler.
Sådan! Nu er det ikke kun dit hus, men også din pumpe, der er ren! Samtidig med at træer og blomster begynder at springe ud. Så nemt er det!
Nu da din pumpe er klaret, hvad så med din CGM?
Min sender og Enlite Serter kan også bruge lidt rengøring! Sådan skal du gøre ifølge Brugervejledning til Enlite Serter:
Rengøring af Enlite Serter
- Vask hænderne grundigt.
- Lav en sæbeopløsning af 1 teske mild sæbe (brug flydende sæbe) og ca.3,8 l postevand.
- Skyl serteren i mindst et minut med lunkent postevand.
- Mens du skyller, skal du trykke på mekanismen på serterens underside, så serteren bliver skyllet over det hele.
- Læg serteren i den milde sæbeopløsning i mindst 10 minutter.
- Børst serteren helt ren udvendigt med en blød børste eventuel en tandbørste. Sørg for at komme ind i alle hjørner, også dem der er svære at komme til.
- Skyl sæben af serteren med lunkent vand.
- Ryst vandet af serteren, og læg den til tørring på en ren, tør klud. Serteren skal stå op.
Rengøring af senderen:/p>
- Vask hænderne grundigt.
- Husk, at opladeren, senderen og testeren ikke er vandtætte, så du må ikke komme dem i vand. (De seneste udgaver af teststikkene er vandtætte. Læs rengøringsanvisningerne i brugervejledningen til senderen for at finde ud af, om dine teststik er vandtætte).
- Sæt testeren på senderen, så vand, desinfektionsmiddel og alkohol ikke kan komme ind i stikket.”Teststikket” bruges til at finde fejl på din sender sammen med Produktsupport. Stikket kan også sættes i for at undgå, at fremmede genstande kommer ind i stikket ved for eksempel rengøring.
- Fugt en ren klud med en varm, mild sæbeopløsning. Tør senderen udvendigt.
- Skyl senderen under den varme hane. Pas på, at der ikke kommer vand ind i stikket. Kommer der vand ind i stikket, skal du ryste vandet ud og lade senderen stå, indtil den er tør.
- Tør senderen med en ren, tør klud.
- Træk testeren ud af senderen.
- Læg senderen til tørring på en ren, tør klud i 2-3 minutter.
Nu kender jeg proceduren og må hellere se at komme i gang. Held og lykke med din forårsrengøringen. Jeg håber, at vores gennemgang har været nyttig!
Har du brug for mere hjælp med din pumpe, sensor, sender eller andre produkter, kan du kontakte Produktsupport på 32481880 og på vores website: https://www.medtronic-diabetes.com/dk/
De synspunkter og meninger der kommer til udtryk i denne artikel afspejler alene patientens råd og erfaringer. For yderligere information om Medtronics officielle anbefalinger og vejledning om brugen af Medtronics produkter, henvises der til bruger manualer og/eller kontakt gerne Medtronic eller din diabetesbehandler ved behov.