Skip to main content

Er det din krop eller dine følelser du mætter?

« WeCare Blog | Januar 13, 2022 |
Livsstil
blog

Helt enkelt, så er sult kroppens signal til os, at den har brug for energi - den fysiske sult. Når din mave helt bogstaveligt talt knurrer ad dig, ja så er det også den fysiske sult!

Der er dog også andre ting, som kan få os til at tro, at vi er sultne. Her kommer vores følelser ind som en vigtig del. Vores følelser kan påvirke vores opfattelse af visse madvarer, samt hvor meget vi spiser. Vi er ofte ikke bevidste om, at vores følelser får os til at spise, også når vi ikke er fysisk sultne.

Den gode nyhed er, at der er måder, vi kan skelne mellem fysisk og følelsesmæssig sult på. For dig, der lever med type 1 diabetes, kan det være en hjælp at kende disse forskelle, idet følelsesmæssig sult risikerer at forstyrre din kontrol over dit blodsukker og føre til andre komplikationer.

Fysisk sult kontra følelsesmæssig sult

Mens fysisk sult giver os fysiske tegn, så får følelsesmæssig sult os til at spise for at føle os bedre tilpas eller for at håndtere negative følelser.

Fysisk sultFølelsesmæssig sult
  • Kommer gradvis.
  • Får dig ikke til at tilfredsstille trangen omgående.
  • Al mad kan bruges, også selv hvis det er dampede grøntsager.
  • Er mere bevidst.
  • Du lægger mærke til, hvordan maden smager og føles.
  • Du ved, hvornår du er mæt.
  • Du føler ikke skyld eller skam over at have spist.
  • Opstår her og nu, og du tænker ikke på andet.
  • Bliver normalt udløst af negative følelser [vrede, stress, kedsomhed, tristhed].
  • Du føler trang til sukkerholdig eller fed mad for straks at føle “suset”.
  • Fører til “tankeløs spisning”, der fortsætter indtil man bliver utilpas.
  • Giver dig en følelse af skyld, skam eller du får dårlig samvittighed.

Har personer med type 1 diabetes større risiko for følelsesmæssig spisning?

Det kan være stressende at have type 1 diabetes. Spisning er ikke “bare at spise mad”. Det kan være noget af en udfordring at huske og bruge alle de mange regler for “gør og gør ikke” omkring maden til at opretholde et optimalt blodsukkerniveau og til justering af insulindoseringen.

Stress over at skulle styre både kost og diabetes har hos nogle ført til spiseforstyrrelser. En af disse forstyrrelser kaldes “tvangsoverspisning” også kendt som “objective binge eating” [OBE] - på dansk objektiv overspisning. Definitionen på OBE er “en følelse af kontroltab over spisningen, mens man objektivt set spiser en usædvanlig stor mængde mad”.

Én af de faktorer, som driver OBE, er negative følelser. Hvis man bekymrer sig meget, føler sig skyldig, er nedtrykt eller føler sig vred, kan det føre til tvangsoverspisning. Rent faktisk er diabetesstress et reelt problem, som personer, der har diabetes, kan opleve og som er forbundet med følelsesmæssig tvangsoverspisning.

Hvorfor er følelsesmæssig sult/spisning et problem ved type 1 diabetes?

Det bliver en udfordring at opretholde et stabilt blodsukkerniveau. Det er vanskeligt at tælle kulhydrater nøjagtigt og beslutte sig for, hvor stor insulindoseringen skal være på det rigtige tidspunkt. Det kan potentielt føre til farlige metoder til at begrænse kalorieindtaget, hvilket igen kan føre til andre spiseforstyrrelser. Det er sket, at nogen har undladt at tage deres insulin for at fremkalde en øget udskillelse af glukose i urinen.

En dårlig styring af blodsukkeret forøger på lang sigt risikoen for at udvikle diabetesrelaterede komplikationer, som f.eks. nerve-, øjen- og nyreskader. På kort sigt kan det medføre ekstraordinært høje glukoseniveauer, der fører til diabetisk ketoacidose, som kan være livstruende.

Selvom tvangsoverspisning i forbindelse med følelsesmæssig sult har betydelige risici, er der ikke mange undersøgelser omkring emnet. For personer, der har type 1 diabetes, findes der heller ingen vejledninger, der specifikt omhandler dette problem.

Her er nogle af de tanker, som vi har gjort os, og som måske kan hjælpe dig med de udfordringer, der er ved følelsesmæssig sult.

  • Lær at genkende symptomerne på fysisk sult
    • Knurrende mave eller sultfornemmelser
    • Maven føles “tom”
    • Du begynder at mangle energi
    • Du begynder måske at tabe koncentrationen, når du arbejder/er til undervisning
  • Stil dig selv disse spørgsmål, når du har lyst til at spise
    • Hvordan har jeg det? – er jeg trist til mode, keder jeg mig, føler jeg fysisk sult?
    • Hvornår har jeg sidst spist?
  • Find ud af, om visse negative følelser udløser spisning
    • Lav en liste over negative følelser [f.eks. frygt, ensomhed, vrede, nervøsitet, træthed osv.]
    • Find ud af, hvad der udløser spisning hos dig
    • Tal med dit diabetesteam om, hvordan du kan bearbejde det
  • Afprøv alternative måder til at bearbejde negative følelser eller kedsomhed
    • Drik koldt vand eller andre sukkerfrie drikkevarer.
    • Gå en tur, dans til din favoritmusik, klem en stressbold.
    • Ring til et familiemedlem eller en ven, som får dig til at føle dig bedre tilpas.
    • Få tilstrækkelig hvile.
    • Se en af dine favoritfilm, eller læs en god bog, hvis du keder dig.

Afsluttende bemærkninger

Mange mennesker oplever følelsesmæssig spisning - uanset om de lever med type 1 diabetes eller ej. Det kan til tider både være ensomt og frustrerende, når du gør dit bedste for at styre din diabetes. Kontakt dit diabetesteam for at finde måder til at overvinde følelsesmæssig spisning. Det vil både gavne dig og dit helbred. Mad er godt for os alle - man får mere energi og får det bedre, når man spiser mere sundt.

UC202205777DA