Skip to main content

Alkohol, fester og type 1 diabetes

« WeCare Blog | Januar 13, 2023 |
Livsstil
Alkohol, fester og type 1 diabetes

Natten er stadig ung. Der er rusfest eller introduktionsuge på universitetet, og den sparkes i gang med at der festes igennem på barerne. Det er nemt at forestille sig, at det betyder en masse alkohol. Men du lever med type 1-diabetes, og du vil også gerne være en ansvarlig ung voksen. Hvad skal du vide om alkohol og livet med type 1-diabetes, før du går ombord i den store nattefest?

En cocktail af alkohol og type 1-diabetes

Et godt glas vin en gang imellem gør nok ikke nogen skade på langt sigt. Unge stopper dog ofte ikke med bare ét godt glas vin.

Der findes et interessant forhold mellem alkohol og blodsukkerniveauet (BG-niveauet). Meget tyder på, at et moderat alkoholforbrug faktisk kan forbedre din insulinfølsomhed som ung voksen med type 1-diabetes. Men det er ikke helt så enkelt, når alt kommer til alt. Dem, som drikker meget, oplever øget insulinresistens, hvilket ikke gør noget godt for blodsukkerkontrollen. Desuden er et større alkoholforbrug forbundet med, at du ikke passer så godt på dig selv og din diabetes, f.eks. at du ikke tester dit blodsukker eller HbA1c eller ikke tager din medicin.

Alkoholforbrug kan øge din risiko for en hypoglykæmisk (hypo) episode. Noget tyder på, at dette fald i blodsukkerniveauet kan ske op til 24 timer, efter at du har slugt din sidste drink, hvilket potentielt kan gøre det sværere at styre denne hypo.

9 gode råd til, hvordan du kommer hjem sikkert efter en aften i byen

Uanset om du nyder en drink eller to efter arbejde, eller om du ofte tilbringer dine weekender i en døs, så er der et par ting, du kan gøre, for at komme hel hjem:

  1. Sørg for, at du har alt, hvad du har brug for til din diabetes, i din taske, inden du går hjemmefra. Det vil sige dit blodsukkerapparat, teststrimler, insulin, ekstra tape, lancetter og et ekstra batterilåg til din Medtronic insulinpumpe.
  2. Lær de venner, som du går i byen med, hvordan de kan genkende en hypo, i tilfælde af at det sker for dig. Husk, at nogle symptomer på hypo kan ligne, at man har fået lidt for meget at drikke. Det kan f.eks. være forvirring, irritabilitet og angst eller svimmelhed.
  3. Spis altid nogle kulhydrater, inden du drikker alkohol.
  4. Hold godt øje med dit glukoseniveau under hele festen. Husk på, at dans er en slags motion, som kan have overraskende virkninger på dit glukoseniveau.
  5. Hold dig til light-mixere med lavt sukkerindhold. Hvis du har gavmilde venner, som gerne giver omgange, så mind dem om dette.
  6. Kontrollér dit BG, inden du lægger dig til at sove, når aftenen er slut, og behandl det, hvis din måling er enten høj eller lav.
  7. Drik rigeligt med vand, især når du kommer hjem, og når du vågner op næste dag.
  8. Husk, at en hypo kan føles som tømmermænd, så hold omhyggeligt øje med din BG næste dag.
  9. Læg dit testsæt og hypo-behandlinger ved siden af sengen, så du har nemt ved at få fat i dem, hvis du har brug for dem næste morgen.

Afsluttende bemærkninger

Det kan være sjovt at feste, men du skulle helst kunne feste igen en anden dag. Det kan gavne dig, når du bliver ældre, hvis du træffer kloge valg inden, under og efter en nat i byen på dette tidspunkt af livet. Hvis du er i tvivl om, hvad der kan være kloge valg, så tal med din diabetesbehandler om strategier, der beskytter dig bedst muligt, samtidig med at du har det så sjovt som muligt.

DK-IPT-2300001